Tocantins

AgroBrazil’s projekt gennemføres i staten Tocantins, der dækker et område på 277.620 km2, hvilket svarer til knap syv gange Danmarks areal, med kun 1,4 millioner indbyggere, hvoraf næsten 15 % bor i hovedstaden Palmas. Beliggenheden ved 10. sydlige breddegrad gør, at Tocantins har et tropisk klima med gennemsnitlige årlige temperaturer på 24 - 35 C. 

Ny stat
Tocantins er en ny stat, der blev oprettet i 1988 ud af den ældre stat Goiás. Man har flere gange i Brasiliens historie delt stater, der var meget store, eller ”skævt” befolkede, så der hurtigere kan komme en udvikling og for at få ressourcerne delt mere ligeligt. Hovedstaden Palmas blev til i 1989 og huser i dag tæt på 200.000 indbyggere. Der er en lufthavn i Palmas, så man kan inden for en times flyvning være i international lufthavn i Brasiliens hovedstad, Brasilia.

 

Godstogstation
Kun 25 km vest for Palmas er der netop nu ved at blive anlagt en godstogstation, der skal modtage en masse råvarer fra Tocantins og nabostaterne. Vi har fået oplyst at jernbanen ligger klar inden for et år, (februar 2012 - flere strækninger er åbnet nu) og vil uden tvivl sætte stor gang i landbrugsproduktionen og hæve jordpriserne i området.
Infrastrukturen i Tocantins er en del bedre, end hvad man ser i nabostaterne, Mato Grosso, Bahia og Piauí. Vejnettet er klart bedre og mere dækkende i Tocantins.

Vandkraftværk  
De to store floder, der løber gennem staten, hedder Rio Tocantins og Rio Araguaia. Rio Tocantins deler staten på midten, og har bl.a. et vandkraftværk tæt ved Palmas, der forsyner hele Tocantins med elektricitet.  Vandkraftværket har fem turbiner, hvoraf den ene dækker hele Tocantins elforbrug, resten bliver solgt til omkringliggende stater. Den anden flod danner den vestlige statsgrænse til staterne Pará og Mato Grosso.

Cerrado
Den naturlige vegetation i Tocantins går under navnet cerrado, og er ikke regnskov. Cerrado er den vegetation, der dækker hele den uopdyrkede højslette, som ligger midt i Brasilien, og er en blanding af lave buske og træer, der kan overleve den tørre periode. Det er først for ca. 25 år siden, man fandt metoder til at rydde og opdyrke den meget næringsfattige cerrado jord, ved bl.a. at tilføre jorden gips. Før den tid havde den ingen værdi og lå bare uberørt hen. Cerradoen er i meget tørre områder ikke andet end lave buske og græs, hvor den i mere regnfulde områder både er mindre træer og store buske.

Kvægfolde
Der er allerede store arealer i Tocantins, der er blevet ryddet, men langt hovedparten af disse arealer bliver brugt til ekstensiv kvægproduktion. Tocantins er kendt for at være et godt område til kvæg, blandt andet fordi der er store vandmængder (floder og søer) til rådighed for kvæget hele året rundt. Der har også været forskellige hjælpeprogrammer de sidste 50 år fra regeringen, for at øge kvægproduktionen i Tocantins. Det er disse kvægfolde, vi er interesseret i at opdyrke, da de er billige at købe og nemmere at få i drift. Der er stor forskel fra ejendom til ejendom, i hvilken stand folden er holdt i. Nogle har fjernet alle træer, kalket og sået græs, hvor andre bare har sat hegn rundt om deres ejendom og derefter sat kvæg på. De folde man typisk ser, er savanneagtige arealer med enkelte spredte træer hvor kvæget kan stå i skygge under. Disse arealer er nemme at få tilladelse til at opdyrke, og er nemmere rent mekanisk, at få gjort klar til planteproduktion.

To afgrøder om året
Nedbørsmængden i Tocantins svinger mellem 1300 og 2200 mm i gennemsnit om året. Desto længere mod nordvest man kommer, desto mere nedbør får man. For at kunne dyrke to afgrøder årligt, skal den optimale nedbørsmængde være omkring 1800 mm om året, hvilket gælder for det område i midt-Tocantins tæt ved Palmas, hvor AgroBrazil målretter investeringerne.

Ler og nedbør
Jordens tekstur i Tocantins har et lerindhold mellem 15 og 70 %. De lette sandjorde har, som i Danmark, en tendens til hurtigere at tørrer ud og kan ikke fastholde de forskellige næringsstoffer nær så godt som lerjorden. Samtidig kan det også skabe problemer med en kraftig lerjord, hvis der kommer store nedbørsmængder i de perioder, hvor man skal færdes i marken. Efter hvad vi har erfaret, er de gode jorde dem med mere en 25 % lerindhold, men er der et lerindhold på 60 % og mere, skal man helst være lokaliseret i områder med mindre end 2000 mm årlig nedbør.

Soyabønner sås i oktober
Regntiden begynder i oktober, og det er her man skal skynde sig at få sået 1. afgrøden, som i vores tilfælde vil være sojabønner. Her anvendes kort-sæsons soja, som kun skal bruge mellem 90 og 110 dage fra såning til høst. Høsten af sojaen foregår derfor ultimo januar til medio februar, og 2. afgrøde skal sås kort tid efter. Hvor man normalt anvender soja som 1. afgrøde, for at udnytte afgrødens kvælstofbinding til efterfølgende afgrøde, er der større ”udvalg” af 2. afgrøder.

Majs og bomuld som 2. afgrøde
I det område vi fokuserer på, vil vi på nyopdyrkede arealer så majs, og på ældre og bedre arealer dyrke bomuld. Bomuldsplanten er en meget krævende afgrøde, og kan derfor ikke sås i nyopdyrket jord. Jorden skal gerne være opdyrket i mindst fire år, før den indeholder nok næringsstoffer og har det rette reaktionstal, til at bomulden kan trives. Høsten af 2. afgrøde vil for majs foregå medio juni og fremefter og bomuldshøsten ultimo juni og fremefter. Da tørkeperioden sætter ind i maj måned og fortsætter til oktober, er der meget tid til at 2. afgrøden kan stå og tørre, og blive høstet tørt. Dette er også et krav for bomuldskvaliteten, at den kan stå tørt og modne af. Hvis der er for fugtigt, går der svamp i bomulden, og kvaliteten falder. Hvis der kommer decideret kraftig nedbør i denne periode, optager ”ulden” vandet og med den ekstra vægt knækker og falder de ned på jorden og går til spilde.

Malerisk landskab
Landskabet i Tocantins er meget smukt og varieret. Kan i nogle områder være meget kuperet , og i andre næsten helt fladt, dog i den fjerne horisont indrammet af bjergkæder. De områder der er interessante for os, skal være så flade som mulige, for at undgå erosion af jorden. Dette kan dog forbygges ved at lave jordvolde og ved at praktisere direkte såning, men det er stadig at foretrække en plan mark.